VinOpsparing

 

VinOpsparing er service for vinelskere.  I 2002 modtog vi varemærkebeskyttelse af vinservicen.

VinOpsparingen henvender sig bl.a. til private personer, som i god tid inden en festlig lejlighed ønsker at sikre sig sjældne og bedre vine, end der normalt vil være mulighed for i et festbudget.

Flertallet af VinOpsparingskunder bruger dog sine månedlige betalinger til at få gode VinKasse vindere leveret 1 gang i kvartalet (4 gange årligt) og får hermed samme rabat og leveringsbetingelser som vores opsparingskunder der sigter mod en bestemt fremtidig begivenhed med mange deltagere.

VinOpsparingssystemet sikrer at vinen, som indkøbes til engrospriser, kan nydes ved begivenheden hvor man planlægger en stor smagsoplevelse for sine venner.

Opsparingshorisonten bør typisk være mere end 3 år, men kan være kortere, hvis der begyndes med en engangsindbetaling. Opsparerne binder sig til en månedlig fast indbetaling på mindst kr. 100,- via bankernes PBS-system. Pengene indestår i et solidt dansk pengeinstitut, som er medlem af IndskyderGarantiordningen, indtil der investeres individuelt i vine for den enkeltes andel af opsparingen.

Vinene købes til opsparerne på meget attraktive prisvilkår, idet vi kan sælge vine videre med lavere avance, da vi ikke har omkostninger til fast personale, butiksarealer m.m.

Derefter ligger vinene opbevaret sammen med godt 35.000 andre vinflasker i en af vore 4 vinkældre i København, indtil den planlagte begivenhed oprinder.

Vores langsigtede vinopsparingskunder får således indkøbt vine til gunstige priser, længe inden de skal nydes og får derved mulighed for at erhverve vinene inden de internationale vinhandlere begynder at handle vinene op i pris, når de nærmer sig de optimale drikketidspunkter.

Tilmeld dig VinOpsparing via PBS NB! dette kræver kundeoprettelse først, som udføres ved henvendelse til Vi9 på telefon 39206511

VinBaren i Stefansgade 9
2200 København N
Tlf. 39 20 65 11 info@vininvest.dk